Spillerne server lige nu til hinanden. Det plejer som regel at være sidste opvarmingsøvelse, så der kan ikke gå lang tid, før spillerne går igang i Malaysia.
Wang slår for langt - første bold til Wozniacki.
God, lang duel ender med, at Wozniacki slår den i nettet.
Wozniacki snupper næste bold. God start af danskeren.
Wang gør det egentlig meget fornuftigt. Holder fint gang i duellerne, eksekverer, når hun skal. 30-30.,
Ukoncentreret, Wozniacki! Slår en relativt simpel andenserv af banen. 40-30 til Wang.
Endnu et dårligt slag af Wozniacki. Hun bliver ikke presset specielt meget, men slår alligevel bolden ud. Partiet til Wang.
0-15. Wozniacki virker allerede lidt frustreret.
Wang gør det faktisk godt. Overraskende godt. Wozniacki i problemer. 0-30.
Flot vinder af Wang! 0-40.
Kæmpe mulighed til Wang! Hun kommer fint op til nettet, men flugter bolden langt ud. 15-40.
Wow! Sikke et lop af Wang! Flot, flot spillet. Parti til Wang.
Fin start på tredje parti af Wozniacki. 0-15 i kineserens serveparti.
Wang hiver altså nogle god slag ud af tennisketcheren. Flot vinderslag langs linjen. 15-15.
Wozniacki slår for langt - 30-15 til Wang.
Sjusket dobbeltfejl af kineseren. 30-30.
Wozniacki får god længde på sine slag og presser kineseren til at slå i nettet. Breakbold til Wozniacki. 30-40.
Sådan skal det gøres, Wozniacki! Igen presser danskeren sin modstander til at slå i nettet. Parti til Wozniacki.
Det piller dog ikke ved, at Wozniacki i især de to første partier langt fra levede op til sin førsteseeding. Nu må hun ud at vise, at hun kan følge den gode præstation op i sit andet serveparti.
Godt spillet af Wang, der slår bolden forbi Wozniacki. 0-15.
Selvom Wang er en relativt uprøvet kvalifikationsmodstander, så giver hun altså problemer for wozniacki.
Første rigtig gode slag af Wozniacki! Med sin dobbeltbaghånd hamrer hun den ned i ketcheren på sin modstander, der ikke rigtig kan gøre noget. 15-30.
Wozniacki tager mere styring over duellerne nu. 30-30.
Endnu en solid baghånd fra Wozniacki. Slår den helt ned langs linjen. Wang slår alt for langt. 40-30 til Wozniacki.
Godt nok ringe, Wozniacki! En bold hopper langsomt over nettet og skal bare smadres ned, men hun slår alt for langt. 15-0 til Wang.
... til gengæld et godt comeback på kineserens anden serv. 15-15 nu.
Rigtig, rigtig flot vinder af Wozniacki. Hun løber hen imod bolden og slår den modsat. Svær detalje. Point til Wozniacki - 15-30.
Og kineseren følger trop med et godt slag. 30-30.
Sikke en duel! Wozniacki har tre (!) muligheder for at afgøre duellen, men kineseren redder hver eneste gang, så danskeren til sidst slår i nettet. 40-30 Wang.
Hun spiller altså godt, Wang, og snupper femte parti.
Wozniacki gør sig klar til at serve..
Wang holder presset i den første duel, men bukker under for presset i den lange duel. Hun slår simpelthen for langt. 15-0 til Wozniacki.
Wozniackis tur til at lave en uprovokeret fejl. Fejlvurderer bolden og slår i nettet.
Rigtig godt forsvarsspil af Wang! Desværre for hende forgæves, for hun slår til sidst i nettet. 30-15 til Wozniacki.
hun spiller altså godt, Wang. Det kan ikke siges nok. Koster Wozniacki rundt i manegen og slår en vinder til sidst. 30-30.
IGEN presser Wang Wozniacki med flere gode grundslag. 30-40. Breakbold nu til Wang.
Men hun slår for langt i næste bold. 40-40.
Ny fejl af Wang - fordel til Wozniacki.
Stærk førsteserv af Wozniacki - lige ind på kroppen af modstanderen. Partiet til Wozniacki.