Godaften og velkommen til BTs livedækning af aftenenes fire Superligakampe.
Der er meget på spil i dag, hvor mange ting kan blive sat på plads i begge ender af rækken.
I dagens første to kampe mødes Viborg og FC København. Viborg ligger i øjeblikket næstsidst i Superligaen med to point op til Sønderjyske på pladsen over nedrykningsstregen. Sønderjyske har dog spillet én kamp flere. Viborg kan med en sejr derfor tage et afgørende skridt væk fra bunden.
Omvendt er FCK pisket til en sejr, hvis de skal bevare drømmen om at vinde medaljer igen i år. De forsvarende danske mestre indtager i øjeblikket tredjepladsen i ligaen. Her er de á point med Brøndby, der møder FC Midtjylland i en af aftenens sene kampe.
I den anden kl. 18 kamp i dag tager OB mod Randers. Holdene ligger side og side på henholdsvis syvende og ottendepladsen.
Der er også kommet startopstillinger. Den største overraskelse hos FCK er, at unge Danny Amankwaa har fået chancen fra start på bekostning af Cristian Bolaños.
Københavnernes startopstilling ser ud som følger: Wiland; Bengtsson, Stadsgaard, Margreitter, Jacobsen; Gislason, Delaney, Kristensen, Amankwaa, Cornelius, Vetokele
Viborg 11 udvalgte er: Peskovic; Poulsen, Egeris, Ogunbiyi, Pallesen; Mensah, Nagel, Rømer, Boysen; Dalgaard, Figueiredo.
Troels Bech har valgt følgende spillere i kampen mod Randers: Toppel; Diarra, Christensen, Høegh, Ruud; Larsen, Schoop, Skulason, Falk; Kadrii, Abdellaoue
Randers startopstilling er: Jensen; Tamboura, Agesen, Fenger, Andersen; Fisker, Keller, Bjarnason, Kamper; Schwartz, Brock-Madsen.
Begge kampe er sparket i gang nu.
FC København forsøger straks at tge teten.
Der kommer OB foran. Det har været en livlig start med masser af muligheder.
Der er Skulason, der sparker den ind fra distancen. Flot, flot mål.
Kan Randers komme sig oven på den chokstart? Målet faldt efter 4 minutter.
6. minut: Viborg med et godt forsøg mod Wiland. Thomas Dalgaard dribler lidt rundt inde i feltet og kommer til et relativt frit skud, men hans afslutning er lige på FCKs svenske målmand.
FCK slår hurtig kontra og får et hjørnespark ud af det.
Der kommer ikke noget ud af det. Viborg sparker let væk.
Til dagens kamp er Delaney også tilbage i startopstillingen. Claudemir er røget ud på bænken efter en skuffende præstation i New Firm mod Brøndby sidste weekend.
10. minut: Firspark til FCK midt på banen. Den bliver slået ind efter Cornelius, der header langt over med bagsiden af hovedet.
10. minut: så er der scoret i Odense igen.
Denne gang er det Rasmus Falk. Han slår selv indlægget til Emil Larsen, der sætter en mand og lægger bolden ind foran. Her er Rasmus Falk løbet ind, og han kommer først på den. Flot OB spil.
OB er begyndt virkelig flot. Den står på direkte angrebsspil, som Randers virkelig har svært ved at følge trit med.
14. minut: Igen en god OB chance. Denne gang er det Kadrii, der afslutter. Randers er helt nede i sækken.
15. min i Viborg: Viborg kommer bedre og bedre med. Senest har de haft en afslutning på overliggeren ved Simon Nagel. Wiland kunne kun se til, mens bolden sejlede over ham. Der skap københavnerne med skrækken.
17. min: FCK forsøger også fra distancen. Det er Gislason, der trykker af, men hans afslutning går et godt stykke forbi.
18. min: Første chance til Randers i kampen mod OB. Det er Brock-Madsen, der er lige ved, men Mads Toppel i OB-målet redder.
Randers har brug for et mål snart, hvis de skal komme tilbage i den her kamp.
20. minut: FCKs Danny Amankwaa lurer hele tiden på afleveringerne i dybden. Det virker til at være ét af de våben, Ståle mener, kan åbne Viborg-forsvaret.
Den 20-årige kantspiller er også lynhurtig.
22. min: Viborg angriber igen. De har godt fat i FCK, der efter en god start nu lader sig presse tilbage på banen. Meget ukarakteristisk for 'løverne'.
Ståle Solbakken er tydeligvis ikke filfreds på sidelinjen.
24. min: God chance til Randers. Af tre omgange får de afsluttet, men hver gang kaster en OB-spiller sig ned i bolden. Den ryger ud til hjørnespark. Det kommer Mads Toppel højest på og får bokset væk.
25. minut: Auri Skarbalius råber ind til Viborg-spillerne, at de skal stå mere kompakt. Han vil ikke overlade noget plads til FCKerne.
27. Amankwaa tryller på venstrekanten og sender Cornelius af sted. Han får slået et indlæg ind over, som akkurat er for højt til Igor Vetokele.
Minuttet efter får vi kampens første advarsel. Det er Viborgs Marcel Rømer, der får et gult kort for at give Danny Amankwaa en albue i hoved. FCK har frispark fire meter uden for feltet.
Det er Pierre Bengtsson, der sparker. Han rammer Gislason, der dog ikke kan få fart nok i sin afslutning.
29. minut: Randers har en god chance. Bolden ender hos Kasper Fisker, der skyder, men Mads Toppel får reddet til hjørnespark.
Det er Ronnie Schwartz, der sparker. Og den får lov til at sejle hele vejen ind.
På den langsomme gengivelse ligner det, at den lige snitter Mads Agesens hår, så han bliver nok noteret får målet. Men virkelig godt sparket af Ronnie Schwartz.
Så er den kamp fuldstændig åben igen.
OB og Randers forsøger sig virkelig med frisk angrebsspil. Det er rent indianerfodbold, hvor bolden suser fra det ene straffesparksfelt til det andet.
I de første 35 minutter har FC København haft bolden i hele 69. pct. af tiden. De har dog ikke formået at få noget ud af spilovertaget. I stedet lurer Viborg konstant på hurtige omstillinger.