Business Live Beta
Vær konstant opdateret på seneste nyt og de bedste historier om børsmarkedet, økonomi og finans fra Danmark og globalt på hverdage fra kl. 7 til 18.
OFFLINE
Opdateres hverdage mellem 7 og 18.
LIVE: Retten i Hjørring
3rd & 7 37yd
3rd & 7 37yd
B
S
O
close
close

-





-
Anklageren gennemgår nu flere fakta i sagen. Anklageren fortæller, hvordan datteren blev fjernet fra sin mor og stedfar på grund af bekymringer fra Frederikshavn Kommune. Hun blev overflyttet til en plejefamilie. Mistanken mod de to tiltalte tog yderligere fart, da den dengang ni-årige pige i november 2014 fortalte sin plejefamilie om overgrebene
-
Begge tiltalte blev anholdt i deres hjem i november 2014. I april 2015 fortalte datteren til sin plejefamilie, hvordan flere andre mænd havde voldtaget hende i hjemmet i Skagen på foranledning af de to tiltalte. Det førte til, at statsadvokaten i Viborg udarbejdede et tillægsanklageskrift mod de to tiltalte. -
Anklageren udspørger nu den 53-årige mor. Hun fortæller, at hun flyttede til Nordjylland fra Ærø i 2011, lige inden datteren skulle i skole. Anklageren spørger hvorfor moren har flyttet så meget rundt - den 53-årige HBJ siger, at hun ikke flygtede fra noget. "Den ene sted var huslejen for dyr, og så fandt jeg et sted med en stor have," forklarer HBJ
-
-
Hvad lavede I, når din datter gik i skole, spørger anklageren.
Gjorde rent, vaskede tøj. Vi fik et par øl, men ikke noget af betydning, fortæller HBJ.
Har du været fuld foran din datter, vil anklageren vide. Nej! Aldrig, lyder det.
Den 53-årige HBJ synes selv, at hun er en god mor. Min datter har aldrig manglet kærlighed, der var altid mad på bordet, siger hun. -
-
Den tiltalte HBJ har kun haft sporadisk kontakt med sine fem andre børn de seneste mange år. Kun den anden yngste datter har ind til for nylig set sin mor regelmæssigt. Den tiltalte synes dog, at hun har været en god mor for sine andre børn. "Hvorfor vil de så ikke være i kontakt med dig," spørger anklageren. "Det ved jeg ikke, men jeg var åbenbart god nok, så længe der var penge, de kunne låne," svarer HBJ.
-
Hvordan havde du det med skolens interesse i din datter, spørger anklageren. Jeg synes det var irriterende, at de blandede sig, svarer den tiltalte mor, HBJ.
Datterens skole mente ikke, at datteren kunne følge med i timerne. Det forstår jeg ikke, vi lavede lektier derhjemme med hende, svarer moren. Hun syntes heller ikke, at sundhedsplejersken skulle undersøge hendes datter. -
Anklageren udspørger moderen om flere forhold i anklageskriftet. Anklageren vil vide, om moren og stedfaren snakkede om sex med datteren. Nej, lyder det. Så I porno med hende, spørger anklageren. Nej. Dyrkede I sex foran din datter? Nej. Havde I en dildo derhjemme? Nej. Hvordan kan din datter så føre sådan én op i sig selv? Det ved jeg ikke, svarer moren.
-
-
Har GH haft samleje med din datter, vil anklagerne vide. "Ikke hvad jeg ved af. Det tror jeg ikke," svarer moren. Har hun fortalt dig, at GH har haft samleje med hende, spørger anklageren videre. "Nej. Det har hun ikke sagt noget om," svarer den tiltalte mor. Har du betalt din datter mindre beløb, som belønning for et eller andet? "Nej," lyder det. Så du er helt uforstående over for det her, som din datter har forklaret, spørger anklageren. "JA!", lyder det fra moren
-
-
Hvorfor skulle plejemoren manipulere med din datter, spørger anklageren. For at afskære kontakten med mig. Min datter har også givet udtryk over for mig, at hun er bange for sin plejefar. Jeg mener det er plejefaren, der har begået overgreb mod hende, siger moren til den i dag tiårige pige.
-
Nu går anklageren tilbage til HBJs tid på Ærø omkring 2000-2003. Det handler om det tillægsanklageskrift, hvor moren er tiltalt for sexmisbrug af sin næstældste datter. Kom der mange mænd hos dig dengang, spørger anklageren. Nej, svarer moderen. Havde du sex med de mænd foran dine døtre, spørger anklageren. Nej, svarer moderen.
-
Har din næstældste datter haft samleje med en mand i jeres hjem på Ærø, mens du sad i stuen, spørger anklageren. Nej, det kender jeg ikke noget til, siger moren.
Hvorfor stak dine to døtre af fra dig i 2003, vil anklageren vide.
Det var min ældste datters værk, svarer moderen. Det var noget med, at hun ville have dem i pleje et andet sted, siger den tiltalte. Hvorfor ville hun det, spørger anklageren. Det ved jeg ikke, lyder det -
Anklageren spørger ind til det forhold i anklageskriftet, hvor den tiltalte HBJ angiveligt skulle have taget en politiassistent i skridtet. HBJ mener, at politiassistenten var voldsom ved hende og var tæt på at skubbe den tiltalte ned ad trappen.
Var du fuld, spørger anklageren? Nej. Jeg var ved at miste balancen, og jeg har en dårlig hofte. Så måtte jeg gribe ud efter noget, så tog jeg fat i politiassistenten, svarer den tiltalte kvinde.
Så det var et uheld, spørger anklageren. Ja, svarer HBJ -
-
Forsvarsadvokaten spørger ind til forhold i plejefamilien. Moren forstår ikke, hvorfor plejefamilien gav datteren en hest kun 14 dage efter hun var kommet i pleje hos dem. Det var en meget stor gave så hurtigt, mener moren. Hun mener, plejefamilien har manipuleret med hendes datter
-
-
HBJs forsvarer spørger også ind til forholdet med politiassistenten, som HBJ er tiltalt for at have taget i skridtet. Det var en meget voldsom episode, forklarer HBJ.
Stedfarens forsvarsadvokat spørger nu HBJ om datterens forhold til nabodrengen. Har du indtryk af, at de skulle have leget doktor, spørger han. Nej, det tror jeg ikke, svarer moren. -
-
-
Nu er dommer og domsmænd tilbage. Stedfaren, GH, skal nu forklare sig i retten. GH forklarer, at han mødte HBJ på havnen i Skagen. Anklageren spørger ind til flere personlige forhold, blandt andet hvordan forholdet er mellem GH og hans tre voksne børn, der ikke bor hjemme.
Han har haft kontakt med alle sine børn, dog var GHs ældste dreng ikke begejstret for sin fars forhold til HBJ. -
Har du haft et alkoholproblem, spørger anklageren. Det mente min ekskone, forklarer GH. Det var også derfor vi blev skilt. Jeg drikker kun cirka fem øl i løbet af en normal dag, siger han. Var I nogensinde fulde foran din steddatter, spørger anklageren. Nej, lyder det
-
Har du været i bad med din steddatter, spørger anklageren. Nej, det var HBJ, der plejede sin datter på den måde, siger stedfaren GH.
Har du passet din steddatter? Nej, kun en sjælden gang, når HBJ var ude og handle ind, siger GH.
Det var ikke sådan, at en af jer skulle passe din steddatter, når en anden gik på druk, spørger anklageren? Nej, slet ikke, svarer GH. -
Var din steddatter én, der godt kunne lide at finde på historier? Nej, det er ikke mit indtryk.
Var I gode forældre for din steddater, spørger anklageren. Ja det vil jeg mene. Jeg vil faktisk kalde HBJ for en hønemor, svarer GH.
Sov din steddatter inde hos jer, vil anklagerne vide. Nej, hun sov på sit eget værelse.
Lagde du mærke til, om hun lugtede fra skridtet, spørger anklageren videre. Nej det har jeg ikke, svarer GH. -
-
-
Har du Dropbox, spørger anklageren. Det kender jeg ikke noget til, jeg ved ikke engang hvad det er, svarer GH.
Det er et program, så man kan have billeder uden at de ligger på computeren, forklarer anklgeren. Vil du give tilladelse til, at politiet kan se i den Dropbox, der er oprettet i dit navn, spørger anklageren. Det aner jeg simpelthen ikke noget om, jeg er ikke teknisk anlagt, siger 52-årige GH -
Har du taget billeder af din steddatter, vil anklageren vide. Nej, lyder det. Har du overværet, at hun har ført en dildo op i sin skede, spørger anklageren videre. Nej, lyder svaret igen. Har du haft samleje med din steddatter? NEJ, svarer GH bestemt. Er du helt sikker, spørger anklageren skarpt. Ja, lyder det fra GH
-
-
Hun har vel en god fantasi, og så er hun vel ked af, at hun er blevet fjernet fra os, siger GH. Men hvis din steddatter var ked af at blive fjernet fra jer, hvorfor skulle hun så finde på så noget, spørger anklageren. Det ved jeg ikke, men det er løgn og latin, alt sammen, svarer GH.
-
Forsvarsadvokaten spørger nu sin klient. Hvordan kunne du se, at din steddatter var glad for at være hos jer, vil han vide.
Det var det, hun gav udtryk for, og hun havde altid et smil, når hun kom hjem fra skole. Og så kunne jeg se i hendes øjne, at hun var glad, forklarer stedfaren GH -
-
-
Afhøringen af de to tiltalte er nu slut, og alle parter er gået til frokost. Næste punkt i retten bliver afspilningen af videoafhøringen af den tiårige pige. Det foregår for lukkede døre, hvorfor pressen ikke må være til stede. Dermed slutter liveopdateringen for i dag.